Afsnit 14 af 16.

 

Santiago betyder Hellige Jacob.

Jacobspilgrimmenes symbol er en musling; en Crocille St. Jacques eller en Ibsskal som den hedder hos os. Det franske navn bruges i Danmark mest af dem, der spiser det meget velsmagende skaldyr. Der findes mange historier om, hvorfor det netop er muslingen, der blev symbolet. Det mest nærliggende er nok, at de findes i store mængder ved Cap Finisterre og at det var her pilgrimmene samlede dem op og bragte dem hjem som souvenirs.

ferierytter-carsten-blog-ibsskal
Ibsskal påsyet frakken

Den historie, jeg bedst kan lide, tager sit udgangspunkt i muslingens form og nej, det er ikke det erotiske jeg tænker på, selvom ibsskallen minder mig om en kær og elsket kvindelig legemsdel. Muslingen kan holdes frem som en skål; i den skål modtager pilgrimmen sin hjælp fra alle, der hjælper ham med at nå sit mål. De får til gengæld del i den hellighed, som bliver pilgrimmen til del. Pilgrimmen vil tænde et lys i Katedralen for disse menneskers frelse, hvis han når frem. I livet, der kommer efter pilgrimsturen vendes den modtagende hånd med muslingeskallen og Ibsskallen bliver til en hånd, der giver hjælpen tilbage. Pilgrimmen er efter sin dannelsesrejse således ”forpligtet” til at hjælpe andre efter bedste evne.

 

ferierytter-carsten-blog-celle-til-overnatning
Celle til overnatning i pilgrimsherberg

Ved Irache finder jeg et meget konkret mirakel fra nyere tid. Her har Bodegas Irache i 1991 opsat en drikkefontæne, der løber med den herligt smagende vin fra Navarre, og med vand, hvis vandreren skulle have det behov. Nogle enkelte glemmer, i hvert fald for en stund, at de er på vej ad Caminoen og nyder den søvnighed, der forårsages af sol og især gratis vin…

 

Senere på ruten kommer vi gennem en lille søvnig småby. Der er en plads med skyggende træer og en bar, hvor man kan få sig en kop kaffe, et glas vin og en tapas. Dagfari tøjres mellem to træer og tilbydes en spand vand. Jeg sætter mig på en stol i baren og drikker et glas vin, mens landkortet studeres. Efter kort tid – og en smule uro udefra – kommer en spansk hurtigttalende mand ind og spørger, hvis hest det er, der står udenfor. Det viser sig at han er blevet strejfet af et sæt tænder, og det er naturligvis ikke så godt. Det kunne ske ved, at han var gået lige op til Dagfari og havde villet kigge ham i munden. Dagfari har nok tænkt at så godt kendte de ikke hinanden, så han har sat sig til modværge. Jeg får gjort ham begribeligt, at jeg da er ked af at han blev nappet, men at han måske på den anden side bare skulle have holdt sig væk. Efter lidt palaver i baren, hvor stemningen heldigvis er med mig, går han. En anden gæst i baren fortæller mig, at manden hedder Santiago og ellers er ret flink, men nu risikerer jeg en forbandelse på vejen.

ferierytter-carsten-blog-vejvisersten
Vejvisersten på Caminoen

Nu har jeg  flere gange talt om Skt. Jakob, Jakobsvejen, Caminoen og hvad det ellers hedder. Der findes et utal af legender om Caminoen, eller Stjernevejen som den også kaldes. Min version er denne:

Apostlen Jakob, som var en af de tre apostle Jesus elskede mest, tog efter missionsbefalingen til Galicien, for at missionere der. Han tog tilbage til Palæstina to gange og anden gang gik det galt. I år 44 e.v.t. blev han halshugget. To af hans venner lagde liget med tilhørende hoved i en båd og sejlede ham tilbage til hans gamle missionsmark. Her bliver historien imidlertid lidt uklar. Somme siger, at hovedet voksede fast på den hellige mand igen og at en sten på stranden fik et aftryk af hans hoved, da man lagde ham der. Andre påstår at hans hoved drev i vandet efter båden og at der voksede muslinger i hans hår, Jakobsmuslinger. Hvem, der har ret, skal jeg ikke afgøre. Sikkert er det, at der er mirakler på færde.

Hos Dronning Lupa lånte vennerne en kærre, så de kunne køre Jakob ind i landet og finde en grav til ham. Jakobs grav var derefter glemt indtil sidst i 700-årene. Spanien og en stor del af Frankrig var blevet besat af arabiske muslimer, der både kulturelt og militært var overlegne. Sidst i 700 var disse imidlertid tvunget ned omkring Pyrenæerne igen – og nu sker endnu et mirakel.

Karl den Store fik en drøm. Han havde befriet hele Frankerriget og store dele af Midteuropa. I drømmen hører han Jakob kalde på sig og stille ham dette spørgsmål: ”Du der har befriet hele kristenheden. Hvorfor er min grav under stjernerne endnu i de vantros vold?” Og Gud gav Karl besked på, at han skulle følge stjernernes vej på himlen, til han kom til apostlen Jakobs grav.

Nu var det så heldigt, at en katolsk prior på muldyrryg på rejse i Galicien, en aften så en meget klar stjerne stråle over en mark og kaste sin lyskegle på en bestemt plet på markerne. Han fik fat i et gravehold, som fandt Apostlen Jakobs skelet med afhugget hoved. Dette var ‘Sankt Jacob på marken under stjernerne’ (Middelalder-spansk: Santiago de Campostela). Der blev bygget et kapel over graven og de katolske brødre kunne fortælle om mirakler ved Sankt Jakobs (Santiagos) grav. Pilgrimme vandrede, riddere med deres hære drog på korstog – og i 1075 påbegyndtes byggeriet af Katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlens relikvier opbevares under højalteret.

Fortsættes 6. august…

Carsten Nordenhof red i 1994 en lang tur alene. Hans 6-årige islandske hest, Dagfari, bar ham og deres oppakning 4200 km fra Græsted i Nordsjælland til Santiago de Compostela i Spaniens nordvestligste hjørne. Følg hans tankevækkende, spændende og lune beretning om den lange rejse i pilgrimmenes spor her på bloggen.

FerieRytters præsentation af Carsten Nordenhof