Nete Prahl-Laursen fortsætter her sit indlæg af: ‘Fra AFLIVNINGSKLAR til RIDEHEST’, der blev bragt på FerieRytters gæsteblog.
Nete havde kæmpet en lang kamp for at kunne beholde sin hest. En kamp, som var opgivet – men som alligevel med Nete’s viljestyrke lykkedes. En dygtig dyrlæge og duft terapi  var vejen frem – og både Nete og datteren og begge heste nød ferien på Bellingegaard. Læs Nete’s historie – der endte lykkeligt!

Er duftterapi/aromaterapi ikke bare sådan noget “hippie-pjat”??

Det er der sikkert nogle der tænker, men hæng på lidt endnu, så vil jeg fortælle lidt om hvad videnskaben ved om duftterapi og om hvad jeg selv har erfaret, efter et længere genoptræningsforløb med min skadede hest, hvor jeg bl.a. har brugt duftterapi.

Dyrs og menneskers lugtesans er en sans i særklasse, fordi nerverne i næsen, har direkte kontakt til hjernens følelsescenter, det primitive område der hedder det Limbiske system. Alle andre sansers indtryk skal først en tur igennem et andet område i hjernen, som hedder Thalamus, hvor impulserne bliver behandlet, inden der træffes beslutning om hvor informationerne videre skal sendes hen.

Dufte har derfor, med den uforstyrrede forbindelse til følelsescenteret, direkte indflydelse på helt basale følelser som f.eks. hukommelse, sult, angst og seksualdrift.

Af samme årsag mener videnskaben at dufte, i større grad end andre sanseindtryk, kan fremkalde stærke følelser og minder, men det beskrives samtidig at lugtesansens  vigtighed ofte bliver undervurderet – ikke kun af os “almindelige mennesker”, men også af læger.

Lugtesansen er faktisk så vigtig, at mennesker, der mister deres lugtesans, har en øget risiko for at få en depression, fordi alle de positive duftindtryk man får, og som påvirker følelsescenteret, ikke længere kan opfattes og dermed gøre deres arbejde med at give gode følelser.

Hjerneforskning viser at vores hjernes præstationsevne bliver forbedret, når vi har visse komponenter, fra bestemte æteriske olier, i blodet. Disse komponenter optages gennem næsen eller lungerne ved indånding.

Det kommer næppe som en overraskelse for de, der i mange år har arbejdet med aromaterapi – de har længe vidst, og beskrevet, hvordan de æteriske olier påvirker vores sindstilstand.

Forskerne viser i disse år stor interesse for de mekanismer de æteriske olier kan starte i hjernen. Man håber bl.a. at finde midler der kan bruges i behandlingen af Alzheimers demens.

Jeg lovede at skrive lidt om min hest, der fik diagnosen Funktionel Neurologisk Dysfunktion – hvilket i bund og grund betyder, at hans hjerne er blevet beskadiget ved en årelang mangel på de rigtige impulser fra kroppen p.g.a. en medfødt eller tidligt påført fysisk skade.
Denne skade har gjort at hjernen ikke har fået de rigtige signaler fra kroppen og derfor heller ikke har kunnet sende de rigtige signaler tilbage til kroppen. Dette er blevet til en ond cirkel, med manglende evne til at kontrollere og koordinere kroppens bevægelser. Genoptræningen har, foruden en masse øvelser, træning og motion, bestået af duftterapi.

Og hvorfor så duftterapi??
Da lugtesansen har direkte kontakt til følelsescenteret i hjernen, er det nærliggende, at vi benytter os af dette og netop bruger dufte som en del af behandlingen ved bl.a. hjerneskader, hvor patienten – her min hest – har mistet følingen med sin krop.

Ved at booste hjernen med behagelige dufte fra bl.a. æteriske olier, giver man den nærmest en lille kickstart til en bedre præstation.
Mellem de særligt tilrettelagte øvelser og træningsopgaverne, giver jeg min hest forskellige behagelige dufte, som hver gang udløser en lille åbning til hjernen, for bedre modtagelse af signaler fra kroppen, som efterfølgende kommer via øvelserne og træningen.

Formålet med dette er – og har været – at sætte gang i en positiv spiral, i stedet for den negative spiral som hans krop og hjerne har kæmpet med i mange år.

Selvom han i dag har det så godt, at han nu er tilbage på sit arbejde som ridehest, så får han stadig duftterapi for at booste hans hjerne imellem alle øvelserne og træningen.

Min hest vil nok aldrig nå så langt som hvis han ikke havde haft denne skade, men han er glad og godt på vej til at blive en virkelig velfungerende ridehest, der hver dag gør sit bedste for at give mig en god tur. Det er en kæmpe sejr og glæde for mig, at jeg har kunnet hjælpe ham tilbage på rette vej, ved at arbejde med ham på en lidt anderledes måde og derved redde hans liv.

 

Nete Prahl-Laursen