EKSKLUSIVT – KUN FOR FERIERYTTERE

 

 FerieRytter har fået en aftale med Vennerslund Gods om 3 feriepakker i 2015.

Vennerslund Gods ligger på Falster lige ud til Guldborgsund.
Der er en lang tradition for ridning på Vennerslund – således deltog godsets ejer Vincens Grandjean i 1936 i Olympiaden i Berlin i Military ridning.

Vennerslund Gods er opkaldt efter venskabet mellem to tidligere ejere og man fornemmer overalt den venlige atmosfære.

Vennerslund Gods har 10 km kyststrækning og et vidtstrakt herregårdslandskab med 350 ha skov. Her er et spændende og varieret rideområde, hvor man rider i skov, mark, langs Guldborgsund, på bræmmer langs Sørup å og helt unikt har mulighed for at ride under motorvejen og over motorvejen ved landfæstet ved Guldborgsund.

De smukke kastanjealléer giver med det samme indtryk af de herskabelige omgivelser og rideområdet strækker sig ud fra selve godset i de smukke skove ved Guldborgsund.

Denne eksklusive pakke tilbydes KUN på flg datoer:

19.6. – 21.6. 2015

10.7. – 12.7. 2015

7.8. – 9.8. 2015

2 overnatninger på B&B i delt dobbeltværelse: 2310,- kr

Der er kun plads til 2 personer på denne destination.
Yderligere pladser kan fås på nærliggende Vilhelmsdal, der har samme rideområde.

Du overnatter på idylliske B&B Alberts gård i Lundby med bindingsværk og stokroser.
Du sover i delt dobbeltværelse – det eneste i huset.
Prisen inkluderer morgenmad og frokostpakke du selv smører.

Få km derfra overnatter din hest på fold ved selve godset, hvor staldmesterens smukke, sorte, jyske heste ofte spændes for vogn og kører i skoven.

Din hest står på separat jordfold med frisk vand og wrap ad libitum.
Der er adgang til boks i den smukke herregårdsstald.

Se vores Vennerslund feriepakke