Nete Prahl-Laursen bestilte i februar 2018 en rideferie hos FerieRytter. Nete ville afsted til Bellingegaard, for at vise sin datter den egn, hvor hun var født 23 år tidligere.
Der var mange forhindringer for at denne ferie kunne lykkes: udbrud af kværke, børnebørns ferie, nybygning af folde – men den største forhindring nævnte Nete ikke – før vi talte sammen efter ferien.

Nete havde kæmpet en lang kamp for at kunne beholde sin hest. En kamp, som var opgivet – men som alligevel med Nete’s viljestyrke lykkedes. En dygtig dyrlæge og duft terapi  var vejen frem – og både Nete og datteren og begge heste nød ferien på Bellingegaard. Læs Nete’s historie – der endte lykkeligt!

 

Fra fødsel til tilridning

Her er historien om min hest, en 10 år gammel Holstener/Trakehner/Fuldblodsvallak på 176 cm. som i foråret var tæt på at blive aflivet p.g.a. mange års diffuse problemer i hans store krop.

Jeg købte hans mor da hun var 1 år gammel og har selv har avlet ham til brug i militarysporten. Planen var godt nok ikke, at han skulle blive SÅ stor, men det er ikke alt her i livet vi får lov at bestemme ;-).

Da han var føl tænkte jeg, at han havde en unormalt uelastisk trav, for et varmblodsføl af hans størrelse og afstamning (Capo/Schwadroneur/Mago xx), og allerede dengang havde jeg problemer med, at han ikke så gerne ville løfte højre bagben, når han skulle have renset hove. Dyrlægen mente at det var hans balance der ikke var så god endnu, og derfor fandt jeg en løsning, hvor han fik mulighed for at læne sig op ad en væg på sin venstre side, når højre bagben skulle renses.

Flere gange er han som føl og unghest blevet undersøgt, fordi jeg havde en oplevelse af, at han ikke var helt i orden. Inden jeg tilred ham, blev han igen undersøgt af dyrlægen, fik tjekket og ordnet tænder, blev rettet af kiropraktor og fik en sadel tilpasset ham. Han var en nem og glad dreng at tilride og alt forløb i tryghed og ro. Han kunne styres på stemmen og sidenhen på ganske let tøjlehjælp og vægtforskydning.

Kort efter tilridning måtte jeg dog atter have ham undersøgt af dyrlægen, da han meget ofte tabte et bagben. Da han desuden havde uens forhove, var jeg bekymret for om han måske havde en medfødt eller tidligt påført skævhed. Dyrlægen fandt ikke noget unormalt og mente at han ville vokse fra det, når han fik noget muskulatur.

Da han var omkring 5½ år begyndte problemerne at blive lidt mere udtalte, da jeg begyndte at forlange lidt mere af ham i ridningen. Han begyndte at ile og gå meget hårdt på tøjlen, var kraftigt forhjulstrukken og havde svært ved at slappe af. Han tabte stadig jævnligt et bagben og var on/off uren i travtakten. Han ville stadig meget nødigt løfte sit højre bagben når jeg skulle rense hans hove og “satte” sig på mig. Han var som altid sød og nem at løfte de tre andre hove på, hvilket for mig var tegn på at noget måtte være galt.

Undersøgelser og behandlinger

Igennem årene har jeg talt med flere forskellige dyrlæger om hans problemer, han er løbende blevet tjekket og ofte har jeg fået at vide at “det jo også er en stor hest til så lille en person som mig”, eller noget lignende. Han er mindst en gang årligt blevet tjekket rutinemæssigt af kiropraktor og har der derudover været det mindste, har jeg kontaktet kiropraktoren for et ekstra tjek og evt. korrektion. Min kiropraktor har været rigtig god at sparre med og hun har lyttet til mine teorier, når jeg frustreret har kontaktet hende. Hun har delt sine egne erfaringer og tanker med mig, uden at dømme, men også hun har måttet kaste håndklædet i ringen i forhold til ham.

I dette forår var han efterhånden blevet et nervevrag, som jeg skulle bruge umenneskeligt mange kræfter på, fordi han bare buldrede på og aldrig kunne slappe af. Han var igen urent gående og var efterhånden blevet rigtig ked af at skulle med mig ind og gik sin vej fra mig ,når jeg ville hente ham på folden, hvilket gjorde virkelig ondt, da han ellers altid har været en rigtig mor’s dreng og “lommehest”. Jeg var frustreret, ked af det og orkede ikke flere kampe, så jeg besluttede at lade ham få fred, da jeg ikke kunne fortsætte med at ride en hest som jeg var sikker på havde problemer/smerter, men som ingen kunne se hvad fejlede, og som jeg derfor ikke kunne hjælpe.

Den rette hjælp

Men……..noget indeni mig larmede og ville alligevel ikke give op, så i et sidste krampagtigt forsøg på at hjælpe ham, kontaktede jeg dyrlæge Maja Guldborg/Haslev, som for mange år siden behandlede hans mor.

Udover at være et indsigtsfuldt, videbegærligt, inspirerende og behageligt menneske, er Maja en dyrlæge, der arbejder med hestekroppen på en meget helhedsorienteret måde. Hun har specialiseret sig i den neurologiske funktion og har flere internationale efteruddannelser indenfor funktionelle neurologiske lidelser, kiropraktik og akupunktur.

Egentlig havde Maja ikke tid i sin kalender til at tage nye patienter ind, men da vi på samme tid i landet havde udbrud af Herpesvirus, kom der et afbud fra en patient, der ikke måtte forlade den stald den stod i. Jeg fik tilbudt konsultationstiden d. 18/5 og tog taknemmeligt imod den.

Maja’s første ord om min 10 år gamle hest var: “Han ligner en på 20”. Jeg véd ikke hvad jeg havde forventet, men det var i hvert fald ikke godt at høre, at hun syntes min hest så SÅ gammel ud. Jeg blev faktisk en lille smule stødt, da jeg synes, at han er en stor og smuk hest. Da jeg lige havde sundet mig et par sekunder, måtte jeg indrømme overfor mig selv, at der jo var en årsag til at jeg kraftigt overvejede at aflive ham og at Maja jo egentlig var den første dyrlæge der gav mig ret og kunne se, at der var noget galt med ham, i stedet for at antyde, at det var fordi jeg ikke kunne håndtere ham.

Diagnose

Efter en længerevarende undersøgelse, og uddybende samtale, samt kiropraktisk behandling, blev vi sendt hjem med diagnosen: Funktionel Neurologisk Dysfunktion – dvs. at hans nervesystem ikke fungerede som det skulle. Han har en medfødt eller meget tidligt påført skade i kroppen, som har givet smerter og gjort at han har bevæget sig forkert igennem hele sit liv. Dette er blevet en ond cirkel!! Når kroppen ikke fungerer rigtigt, bliver hjernen ikke stimuleret korrekt, og hvis hjernen ikke er lige velfungerende i begge sider, vil kroppen ikke få de samme stimuli i begge sider, hvorfor kroppen bliver tiltagende dysfunktionel som tiden går. Jo mere der forlanges af kroppen, des mere vil den kompensere og historien bliver en endeløs spiral med det ene problem efter det andet.  De mange spændinger har gjort ham nervøs og meget “spooky”. Han har samtidig i nogen grad mistet fornemmelsen for sin krop og som følge deraf er han blevet et bulderhoved. En spooky hest der buldrer derudaf, er ikke sjov at håndtere, skulle jeg hilse at sige – slet ikke når den er 176 cm høj og jeg selv er 164 cm.

Behandling og træning

En masse ny viden rigere, drog vi hjem efter den første behandling, med en stor bunke hjemmeopgaver, der bestod i en række neurologiske øvelser som jeg skulle udføre med ham 3 gange dagligt. Øvelserne har til opgave at sætte gang i den del af hans hjerne som er beskadiget, da det er yderst vigtigt at få genoptrænet den neurologiske funktion, ellers vil hesten fortsat være dysfunktionel og bare få nye skader.

De første 6 uger bestod den fysiske træning (foruden de neurologiske øvelser) udelukkende af flere daglige gåture, samt longering en gang dagligt. Han responderede hurtigt og positivt på øvelserne og allerede den anden gang vi var til behandling, var der så stor fremgang, at selv Maja var overrasket.

Min datter og jeg havde året forinden besluttet at bestille en rideferie gennem Ferierytter.dk og havde glædet os utroligt meget til et par dage alene med hestene og hinanden, men nu så det ud til at ferien ville gå i vasken.

Tiden gik – min hest og jeg knoklede i sommerheden med øvelser og træning – og d. 2/7 måtte jeg endelig sætte mig op på ham igen for at skridte ham af efter dagens longering. Efter et skema måtte jeg langsomt lægge lidt mere ridning ind i den daglige træning og det gik stille og roligt fremad.

Afsted på FerieRytter ferie

Vi nærmede os hastigt d. 6/8 – tidspunktet for vores rideferie- og jeg var begyndt at overveje at finde en lånehest til turen, men ved tjek og behandling d. 30/7 fik vi grønt lys af Maja til at tage afsted, hvis vi nøjedes med at ride i skridt. Det gjorde vi selvfølgelig og vi havde en FANTASTISK tur alligevel. Hvem har brug for at fare afsted, når man ikke skal nå noget som helst andet end at nyde naturen, samt hinandens og hestene selskab?? Merethe fra Ferierytter havde taget sig af alt det praktiske og tog imod os da vi ankom, og alle måltider sørgede Anne og hendes medarbejdere for til UG, så min datter og jeg følte os som kongelige. Tak til jer alle for en dejlig ferieoplevelse.

Nu er det blevet efterår og i skrivende stund har vi lige været til 5. behandling. Der er lang vej endnu i hans genoptræning og vi skal fortsat lave øvelser og muskelopbyggende arbejde, men det går fremad. Maja kalder ham en livslang patient, fordi han nok vil have brug for behandlinger resten af sit liv, men selvom han aldrig kommer til at gå Grand Prix, så har han det i dag så godt at han kan slappe af, vil være sammen med mig og kan arbejde uden at hænge på forparten og trække sig afsted, med mig hængende bagefter. Derudover kan jeg løfte hans bagben uden at være i konstant fare for at han sætter sig på mig.

Nu tror jeg på at han kan komme til at fungere og være en glad ridehest – tiden må så vise om vi kan komme til at deltage i nogen former for konkurrencer og på hvilket niveau – men lige nu er der, takket være Maja, langt til tankerne om aflivning af ham.

Det er desværre meget almindeligt at undersøge en hest, som om den var en bil: Hvor gør det ondt, hvad kan vi lige smertedække?? Men at se på hele kroppens funktion giver for mig nu endnu bedre mening, da jeg tydeligt har set forskellen, som det har gjort for min hest. Min horisont er heldigvis blevet udvidet og jeg håber med denne historie at der er flere der vil give deres dyr en chance hvis symptomerne ikke ligger “lige til højrebenet”. Kroppen er en meget kompleks størrelse!!!

De bedste hilsner til alle der måtte læse dette

Nete Lauersen