ferierytter-gaesteblog-lone-pockendahl

Lone Pockendahl er distancerytter og kunde hos FerieRytter siden 2014.
Lone ejer Kastanjegården i Vestsjælland og er en del af Team TL, som er leverandør af kurser til arbejdsledige og uddannelse til unge.

Vi er i FerieRytter stolte over at kunne give ordet til en erfaren turrytter, der kan se fordelene ved at lade FerieRytter sørge for det praktiske – og dermed kunne bruge ferien på at nyde samværet med hestene og med sine ridekammerater.

All Inclusive

Det var så den weekend jeg og min kollega havde set frem til igennem et par måneder. Udover at vi havde booket os hos FerieRytter på Bellingegaard på Falster med vores to heste, fra torsdag til søndag med fuld forplejning, så havde vores to gode rideveninder også varslet deres ankomst fredag, så der var lagt på til en rigtig hestepige weekend. Og som gammel langtursrytter med mange km i måsen, så var jeg klar på en skøn oplevelse.

Til daglig arbejder jeg og min veninde Tina i et firma vi kalder Team TL. Vi udbyder både den særligt tilrettelagte Ungdomsuddannele (STU) og en række kurser, der hedder Trust Your Life, for mennesker, der af en eller anden grund er havnet på offentlig forsørgelse, og hvor vi hjælper med at finde vejen tilbage til selvforsørgelse, eller til en afgørelse om, at pension er den eneste rette løsning. Vores firma er vores lille barn og vi elsker det daglige arbejde. Men ind i mellem trænger vi også bare til at slippe tøjlen og slappe af sammen. Og vi holder altså bare allerbedst fri, når vores elskede heste er med. Og så kan vi bruge et par timer uden hest på lidt arbejdsrelaterede tanker, uden at familien sukker og vender øjne.

…at byde det uventede velkommen

Netop ankommet til Bellingegaard på Falster
Netop ankommet til Bellingegaard på Falster

Nu bliver ting sjældent som man forventer, heller ikke vejret, der var bestilt til at byde ind med stille sol og med muligheden for ca 25 km daglige ture i det fortryllende landskab. Først ankom undertegnede til den store smukke gård og min hest blev stillet på en fold, og mens jeg blev budt velkommen af vores husvært og indkvarteret, racede hesten rundt på ægte arabermaner med halen lige i vejret. Men folden var stor og han er meget hegnssikker, så det var min mindste bekymring. Næh, jeg havde nemlig fået et skønt dobbeltværelse til deling med Tina, men kunne altså godt se på vejret, at det nok ville blive en omend meget våd og kold affære at være hest, den kommende nat. Heldigvis skulle der kun et lille pip til til FerieRytter, så fiksede Merethe Kepp straks store nyvaskede velstrøede bokse til både min og Tinas hest. Kort efter kom Tina og ferien kunne begynde. Tinas hest er en oldenborgvallak på 8 år og min en 5 årig araber, der er startet stille op i ridningen og derfor kun havde været på tur få gange inden vores tur til FerieRytter. Og selvom jeg ser mig selv som en særdeles erfaren rotte udi heste, så må jeg også erkende at +20 kg, et halvt århundrede på dåbsattesten og en erkendelse af alderdommens komme, kombineret med en gennemført usund livsstil, havde sat sine spor på kroppen, men faktisk også på troen på, at det kunne gå den rigtige vej igen. Og dybt i min sorte ryttersjæl, havde jeg de sidste år fået besøg af en lille spirende angst, som jeg dog som oftest tav omkring. Det var derfor med en indre uro at jeg valgte den unge hest, fremfor den gamle sikre.

…fut fut, så var broen passeret

Lone og Tina med deres heste på dag 1 i ferien
Lone og Tina med deres heste på dag 1 i ferien

Den første aften bød på, hvad Tina beskrev som mormorhygge. Vi fik simpelthen serveret 3 gode danske retter med udsøgt vin. Vi blev hygget om og forkælet som små prinsessefrø…. En skøn oplevelse, som skal siges fortsatte de næste dage. Al mad var i topklasse og hjemmelavet og serveret i superhyggelige omgivelser. Allerede den første formiddag sadlede vi hestene, Tinas og min og begav os ud på en lille hyggetur ovre i den tilliggende skov. Det var fantastisk for ridningen, at vi kun skulle få 100 meter før vi ramte skovstierne. For selvom min hest havde mødt trafik før, så var jeg i hvert tilfælde ikke helt trafiksikker på det personlige plan. Nå men i skoven kom vi, med start næsten direkte på en træbro…. Ups, men med den ældre hest som lokomotiv, fut fut, så var broen passeret. Skoven bød på grøfter, træstammer i kæmpestakke og alle de skygger og blade m.m. der nu kan gøre en lille arabermand forskrækket. Men det gik godt!

Fuldtallige – næsten…

Høhotellet på Bellingegaard med dejlige folde
Høhotellet på Bellingegaard med dejlige folde

Senere på dagen dukkede vore rejsekammerater op, Erna var forsinket af en ødelagt motor, men som det gode menneske Erna er, så var der straks en kammerat der meldte sig som hjælper, og Erna ankom alligevel, ligesom Merete, der så bare kom lidt tidligere. Og igen rykkede FerieRytter ud med den store velkomst og begge blev installeret med dejligt værelse og gode bokse og folde. Halm og hø ad libitum Det der med vejret fortsatte… Om natten havde vi regulære skybrud og om dagen køligt, tørt vejr. Konge. Hvad der desværre også blev en faktor i ferien, blev sygdom. Tina havde allerede ved ankomsten været lidt sløj og selv var jeg træt og med lidt kvalme. Men vi havde jo også arbejdet hårdt. Lørdag formiddag, efter endnu mere dejlig mad og vin, begav Merete, Erna og jeg os ud på en ca 25 km rute i det skønne terræn. Tina var i mellemtiden blevet så sløj, at hun måtte pakke hest og trailer og køre hjem med feber. Stakkels hende. Hun gik glip af en noget anderledes tur.

En noget anderledes tur

Ridekammerater ved Corselitze skov
Ridekammerater ved Corselitze skov

Erna rider en stor pinto med et langsomt gear og mange langturskilometer i skoene, Merete en rød araber med distanceerfaring, og jeg selv var plantet ovenpå den føromtalte unge, knap så erfarne araber. Merete tilbød at tage kortet og vi aftalte et roligt tempo. Det blev så dagen hvor jeg – med araber – gik først over en træbro! Bagefter tænker jeg, at jeg vist var den, der var mest imponeret af hesten og mig. Derefter red vi igennem skov, i den smukkeste kæmpealle, ned i sandet ved stranden og i gennemført smukt terræn afløst af små veje og en lille by, der ligesom ikke rigtig var på kortet… Så vi, erfarne langtursfolk, var redet forkert… Nu kunne vi enten ride baglæns og finde vores rute igen, eller improvisere os frem. Og på den måde så vi rigtig mange små søde byer og en masse trafik og min unge hest var helt flad og temmelig trafiksikker, da vi skridtede ind på gårdspladsen senere på dagen. Trods den alternative rute, havde turen været ganske hyggelig og da vi jo stod foran endnu en aften med top forkælelse, så gjorde det ikke spor. En ridetur er og bliver en ridetur.

Min uerfarne araberbasse var blevet flere år ældre

Tre dejlige ekvipager klarer alle forhindringer
Tre dejlige ekvipager klarer alle forhindringer

Sidste dagen aftalte vi at pakke biler og alt og derefter ride ud på den terræntur vi var blevet snydt for (af os selv) dagen før. Vi startede over de fantastiske træbroer og videre ud i landskabet. Og det magiske skete… Min unge hest lyttede til mig og var sammen med mig, han kunne gå forrest i skridt trav og lidt galop, han kunne gå ned i grøfter (ikke planlagt og meget skræmmende) og gå sikkert op igen, og til sidst da vi sluttede turen over endnu en træbro, og han gik sidst og skred og hoppede, kunne jeg bare trække i bremsen og alt virkede. På bare tre døgn var min uerfarne araberbasse blevet flere år ældre og vigtigst: Min tro på mig og ham som en fremtidig ekvipage var pludselig en realitet.

Dejlig hilsen fra Lone og veninderne i gæstebogen på Bellingegaard
Dejlig hilsen fra Lone og veninderne i gæstebogen på Bellingegaard

Det er ikke den første tur med FerieRytter og heller ikke den sidste. Det der er så skønt er, at en anden, og hun hedder Merethe Kepp, klarer alt det der med ridetilladelser, overnatninger, uforudsete ønsker og værter, der giver en samlet oplevelse uden at man som rytter skal gøre andet, end at møde op.

Og hånden på hjertet, det er da skønt i en fortravlet hverdag.