Konference Hesteturisme

Skal Danmark have Michelinstjerner i hesteturisme? – Det synes vi i FerieRytter!

FerieRytters vision er at fremme hesteturismen i Danmark  og FerieRytter er initiativtager til og arrangør af den første Hesteturismekonference i Danmark.

Hesten er natur i sin egen ret, og det moderne menneske efterspørger naturoplevelser.

Konferencen afholdes den 22. september, 2017 på Frederiksborgcentret i Hillerød.

Konferencens formål er at samle private og offentlige interessenter, som kan se potentialet i at kombinere unikke danske landskaber og historie med en stærk tradition for hestekultur inden for avl, sport, naturridning og hestevelfærd.

Danmark er et lille land, og derfor må vi trække på samme hammel, hvis vi vil ses og høres.

Vi har fået opbakning fra mange gode hestekræfter i hele Danmark – og opmuntring fra ‘Mr. Hesteturisme’ i Europa, Rhys Evans.

Den første økonomiske støtte kom fra Hestegruppen Gribskov, hvilket gjorde at vi turde binde an med så stort et projekt. Konferencen er desuden støttet af  Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune og Troels Jørgensen Aps.

Program for hesteturismekonferencen

Liv Malskær: Hestekræfterne i dansk turisme


Foreningen FerieRytter

FerieRytter er en forening, stiftet i april 2013.

Foreningens formål er at virke for udvikling af hesteoplevelser i Danmarks kyst- og naturområder og oplysning om hesten som dynamo for landdistriktsudvikling.

Foreløbige resultater:

  • foreningen FerieRytter med private og offentlige samarbejdspartnere
  • udvikling af hesteferiedestinationer i Danmark
  • hjemmeside med overblik over hesteoplevelser i Danmark
  • rådgivning om hesteturisme
  • Danmarks første hesteturismekonference


Hestegruppen Gribskov

Hestegruppen Gribskov har i samarbejde med Gribskov Kommune siden marts 2015 arbejdet for  at tiltrække tilflyttere med hest. Gribskov har danmarksrekord i antal heste pr. indbygger.

Foreløbige resultater:

  • etablering af springspor i Nordre Gribskov
  • store hestemøde en gang om året for alle interesserede
  • flere sammenhængende ridestier
  • ringridning festival
  • afholdelse af ‘hestival’