Fritid med Gods i 

 Ny Kirstinebergvej 7, 4800 Nykøbing F

 

“Dagtur egen hest“
3 timers dagtur med guide. Egen hest, 3 timer: DDK 420,-

3 timer: egen hest, ridekort, guide og adgang til fold. Pr ekvipage 420,- DKK
3 timer: lejet hest, ridekort og guide. Pr person 650,- DKK
Max deltagerantal: 5 ekvipager
1 hest kan lejes.

Prisen inkluderer

  • Personlig velkomst
  • Rideguide på hele turen
  • Dagsridekort til 3 Herregårdsområder
  • Praktisk hjælp ved behov
  • Adgang til græsfold med vand
  • Rensning af fold  

Du sørger selv for

  • Krybbefoder til hesten

Datoer
Ved bestilling angives ønskede datoer – kontakt Fritid med Gods i

Eksklusivt

Parole på Ny Kirstinebergs store gårdsplads inden der rides ud i det skønne herregårdslandskab
Parole på Ny Kirstinebergs store gårdsplads inden der rides ud i det skønne herregårdslandskab

Fritid med Gods i har fået eksklusive aftaler med 3 herregårde om tilladelse til at ride i deres område.
Derfor kan vi tilbyde dagture på Ny Kirstineberg, hvor ridning foregår i smukke landskaber ved herregårdene Ny Kirstineberg, Pandebjerg og Klodskovgaard.

Du rider på din egen hest eller 1 lejet hest sammen med Fritid med Gods i’s guide, som vil føre dig igennem de private områder og fortælle om de kulturhistoriske værdier og land- og skovbrug. 
Guiden tilpasser rute og tempo efter jeres ønsker.

 

 

En smuk ekvipage nyder en soppetur i Guldborgsund.
En smuk ekvipage nyder en soppetur i Guldborgsund.

Fra Ny Kirstineberg rider man ad private veje, passerer gennem skove og alléer og flere steder rider man langs med Guldborgsunds stille farvand.

Man passerer tæt forbi Pandebjerg Gods, og ved idylliske Klodskovgaard rider man over gårdspladsen og videre ind i den private skov, der strækker sig direkte til Guldborgsund.

Hesten har mulighed for at komme på seperat græsfold, og du er velkommen til at nyde din medbragte mad efter rideturen i det dejlige område ved Ny Kirstineberg Gods.

 

Ny Kirstineberg ligger ca 1 km fra Nykøbing Falster, som er Lolland-Falsters største købstad, med gode spisesteder, indkøbsmuligheder og et rigt kulturliv.


Tjek vejret
Tjek vejrudsigten for Ny Kirstineberg, Nykøbing F