ferierytter-hesteturisme-konference-2017

Fredag d. 22. september byder FerieRytter velkommen til Danmarks første konference om hesteturisme! Konferencen foregår i forbindelse med HillerødHorseShow, Frederiksborgscentret, Milnersvej 39, Hillerød. Vi har mødt stor opbakning bag initiativet, og med støtte fra Hestegruppen Gribskov har vi kunnet invitere de bedste oplægsholdere: Rhys Evans, der skal tale om The New Equine Economy in the 21st Century og Liv Malskær, der skal tale om Hesteturisme i Danmark. Der bliver indlæg fra Dansk Islandshesteforening(DI) om DI’s og Dansk Rideforbunds arbejde i Danmark med turisme og TREC. Der er workshops om markedsføring, infrastruktur (adgang) og netværk – kaffe/te, frugt, frokost, kage – og konferencen slutter kl 15. Her ser vi, hvor konferencen har bragt os hen, og i hvilken retning pilen peger for hesteturismen i Danmark.

Efter konferencen kan konferencens deltagere besøge HillerødHorseShow, som er åbnet kl 13 samme dag. FerieRytter har sikret, at 54 m2 på 1. sal er helliget hesteturisme, og flere små og store hesteturismeaktører vil være til stede for at vise eksempler på kvalitetsferier med hest! 

Læs mere om konferencen og tilmeld dig som deltager eller interesseret på facebook: (begivenhed): Hesteturismekonference . Derefter kan du blive medlem af facebookgruppen Hesteturismekonference 2017 (offentlig gruppe) og møde indkalderkredsen, oplægsholderne og deltage i debatten.

Læs programmet for konferencen her

Køb billet á 300 kr – forplejning, materialer, workshops og indgang til HHS alle dage 

Skulle du være forhindret fredag den 22. september, vil du kunne høre Rhys Evans om lørdagen kl 14, hvor The New Equine Economy in the 21st Century indgår i HillerødHorseShows foredragsprogram.