ferierytter-friluftsraadet-folde-ryttere

Faciliteter for ryttere på Lolland-Falster

FerieRytter fik i 2015 bevilget et tilskud fra Friluftsrådet til støttepunkter for friluftsliv på Lolland-Falster, som vil få flere ryttere ud i naturen. 

Vi er glade for nu at kunne meddele, at fire gode folde til ryttere på tur er etablerede. 

Foldene fordeler sig med to på Falster og to på Lolland.
Vi er i foreningen FerieRytter meget tilfredse med, at det er lykkedes at etablere gode samarbejder med både lodsejere og foreninger, der har gjort det muligt at få opført foldene. Således giver alle fire folde både  mulighed for en pause på langturen, men også for overnatning, idet der ved alle fire folde er mulighed for overnatning for rytteren og opsyn med hestene – enten af rytterne selv eller af ‘foldadministrator’.

Vil du vide mere om foldene, kan du kontakte FerieRytter.

Foldene fordeler sig som følger:

Falster:

Ny Kirstineberg Gods, Nykøbing F
Lodsejer: Godsejer Axel Castenschiold, ejer folden.
Foreningen ‘Fritid med gods i’ har forestået opførelsen og er foldadministrator og vedligeholder.

Herregården Bellinge, Nykøbing F
Lodsejer: Det Classenske Fideicommis 
Forening: Bellingegård Sports Rideklub, BELS har stået for foldens opførelse og er dens lokale administrator og vedligeholder.

Lolland:

Center for Ridefysioterapi, Maribo
Lodsejer: Kiki Boserup har foranstaltet foldens opførelse og er dens lokale administrator/vedligeholder.

Saxfjedgård, Rødby
Lodsejer: Claus Boserup har stået for foldens opførelse og er dens lokale  administrator/vedligeholder.